Nu med fri fragt på alle ordrer, 14 dages fuld returret.
 DA  EN 

Lyngby æggebæger 5 cm klar hvid porcelæn - Flora Danica Stormhat

Inspireret af den ikoniske og tidløse Lyngby vases form har vi skabt Lyngby stellet. Som en naturlig forlængelse af Lyngby vasens univers kan dette stel kombineres med vores andre originale Lyngby produkter og gøre selv et simpelt måltid til noget helt særligt.

Pift morgen- eller brunchbordet op med det elegante Lyngby æggebæger, som med sine fine riller ligeledes er et perfekt makkerpar til Lyngby strøsættet eller Lyngby kværnsættet. Æggebægeret er formet til at kunne holde på både større og mindre æg.

I gamle dage var det populært at dekorere hvide Lyngby vaser fra Porcelænsfabrikken Danmark (1936-1969) med motiver af vilde blomster. Inspireret heraf har vi skabt en ny Lyngby serie af eksklusive produkter med originale floramotiver fra Flora Danica – verdens største håndkolorerede floraværk, som udkom i perioden 1761-1883. Serien bygger harmonisk videre på Lyngby kollektionen og er samtidig en hyldest til dansk historie – både i form af Lyngby vasens unikke designarv og Flora Danicas naturhistoriske værdi.

Stormhat:
Blandt de mere end 3.000 Flora Danica motiver er den betagende og farverige stormhat med tavlenummer MDCXCVIII blevet nøje udvalgt til at pryde Lyngby æggebægeret i denne serie. Stormhat er en flot sensommerstaude, kendt for både dens smukke dybblå blomster med hjelm-formede bægerblade og dens stærke giftighed.

Rengøring:
Floramotivet tåler ikke maskinopvask, og æggebægeret bør derfor kun vaskes i hånden.

Fås i gaveæske med 1 stk.


Producent: Lyngby ApS
Mål: Ø 5 cm H x 4,8 cm H
Materiale: Porcelæn
EAN: 5711841993059
Kvalitet: Alle varer solgt på Lyngby Shop er i 1. sortering
Emballage: Original gaveæske med tryk
Tåler ikke maskinopvask - Vaskes i hånden

99,95 dkr